vand, rundvisning, skoleklasse, vandets dag, drikkedunk

Tilslutning til vandforsyning

Tilbagestrømssikring

Hos Silkeborg Forsyning har vi fokus på, at forbrugerne i vores forsyningsområde har eller får etableret den rette sikring mod tilbagestrømning af vand fra ejendommens installation, ud på vores ledningsnet. Sikringen er vigtig, for at sikre vores drikkevand mod forurening. Sikringen sker oftest med en TBS-ventil. 

Læs mere om tilbagestrømssikring.

Tilslutning af midlertidigt vand

Fra den 1. januar 2024 skal alt vand til midlertidig brug, fx byggevand, måles og sikres med TBS-ventil min. kategori 4. Det gør vi for at sikre vores drikkevand mod forurening fra tilbagestrømning.   

I forbindelse med byggevandsinstallationer skal vi sikre, at installationen altid er opsat med korrekt tilbagestrømningssikring og fungerer, som den skal. Du har mulighed for at vælge mellem to løsninger: En midlertidig byggevandsmåler eller en byggevandskasse.

Læs mere og ansøg om midlertidigt vand.

Kort over forsyningsområde

Nedenfor finder du et kort over de områder, hvor Silkeborg Forsyning forsyner med drikkevand. 

Tilslutningsbidrag består af tre forskellige bidrag

Når en ejendom skal tilsluttes vand fra Silkeborg Forsyning, skal der betales et tilslutningsbidrag.

Det samlede tilslutningsbidrag består af tre forskellige bidrag:

  • Hovedanlægsbidrag
  • Forsyningsledningsbidrag
  • Stikledningsbidrag

 

Forstå hvordan tilslutningsbidraget fungerer i vores regulativ for drikkevand. Klik HER og læs mere. 

Indenfor eller udenfor byzone

Ved alle boligtyper skal afstanden til Silkeborg Forsynings nærmeste forsyningsledning måles for at bestemme om huset ligger indenfor eller udenfor byzonen.

Vi har en fast pris for tilkobling af boliger indenfor byzonen, men for alt udenfor byzonen udregnes forsyningsledningsbidraget efter de faktiske udgifter.

 

Illustration der viser afstand til forsyningsledning indenfor og udenfor byzone