vand, rundvisning, skoleklasse, vandets dag, drikkedunk

Spørgsmål & svar om drikkevand

En tommelfingerregel er, at en person typisk bruger cirka 40 m³ vand om året.

En familie på fire personer bruger typisk 140 - 150 m³ vand om året.

Tjek dit forbrug på minForsyning.


Priser

Se vores samlede prisliste

På din vandmåler finder du forskellige oplysninger og symboler. 

Kamstrup, der leverer vandmålere til os, har lavet en vejledning, hvor du kan blive klogere på, hvordan du aflæser din måler, og hvad de forskellige symboler på måleren betyder. 

Se vejledningen her

Kommer der ikke vand ud af hanen når du åbner den, kan det skyldes at der er et rørbrud på ledningsnettet, at vi udfører planlagt arbejde på ledningsnettet eller, at der er lukket på afspærringsventilen i ejendommen.

Bor du i en boligblok el. lign. kan du kontakte viceværten/pedellen for at spørge om de arbejder på vandinstallationerne i ejendommen.

Planlagte ledningsarbejder, som kræver at vi lukker for vandet, oplyser vi om på vores hjemmeside og via SMS.

Akut opståede brud informerer vi om på hjemmesiden snarest muligt og på SMS hvis vi skønner det er nødvendigt.

Når vandet kommer tilbage, efter at der har været lukket, kan det være misfarvet. Det er ikke farligt, men lad alle haner løbe et minut eller to, til vandet igen er klart.

Har du haft et brud på et skjult vandrør kan du muligvis søge om refusion for vandspild.

Læs mere om refusion ved vandspild.

Når vi reparerer på ledningsnettet kan det give misfarvning af vandet.

Misfarvningen kommer fra aflejret jern og mangan, som løsrives i rørene, når der igen kommer tryk og flow på vandet, efter det har stået stille. arbejdes med rørene.

Vandet kan også indholde luft, som giver et gråligt skær med bobler.

Misfarvningen er ufarlig.

Åbn alle haner i din bolig i 1-2 minutter, for at gennemskylle dit system, indtil vandet er klart igen.

Bor du i etageejendom, kan du kontakte din vicevært.

Bliver misfarvningen ved, kan du kontakte Silkeborg Forsyning.

Hvis du oplever at dit vand lugter af "rådne æg" (svovlbrinte) kan det skyldes, at dit varmtvandsanlæg trænger til vedligehold. Kontakt en VVS-installatør.

Lugten af kloak kan også komme fra afløbet, hvis vandlåsen er tørret ud. Lad vandet løbet lidt til vandlåsen er fyldt igen. Sørg også for at hælde vand i "nødoverløbet" i din håndvask. Kontakt evt. en VVS-installatør hvis lugten bliver ved.

Forsynes din bolig med fjernvarme kan du få fjernvarmevand i koldtvandsrørene, hvis din varmeveksler eller varmevandsbeholder er defekt. Blandes der fjernvarmevand i det kolde vand får det "fluor" smag og et let grønligt skær. Det kolde vand vil også blive varmt. Oplever du fjernvarmevand i dit drikkevand skal du kontakte din VVS-installatør.

Hvis dit vand ikke bliver varmt, er der formentlig et problem med din varmeveksler eller et brud på fjernvarmenettet.

Driftproblemer på fjernvarmenettet vil være annonceret her.

Er der problemer med din varmeveklser kan du selv kontakte en VVS-installatør.

 

Lavt vandtryk kan skyldes tilstopninger i dine egne vandrør, vandmåler eller rør i jorden.

Mener du at trykket er for lavt kommer vi evt. ud og laver en trykmåling og giver dig en orientering om hvad der evt. kan afhjælpe tryk problemet.

Som udgangspunkt er vandstikledningen (stikledning) udenfor skelgrænsen Vandselskabets.

Indenfor skelgrænsen er vandstikledningen (jordledning) grundejers - og betragtes som en del af vandinstallationen.

Vandinstallationen er grundejers, dog er vandmåleren som det eneste i vandinstallationen, Silkeborg Forsynings ejendom.

 

 

Er der fundet en skade, efter et projekt vi har været involveret i? 

For at sikre dig hurtig og nem hjælp har vi lavet en guide til dig her, så du nemt kan se, hvad du skal gøre.

Først skal du anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab
Vi anmelder også skaden til vores forsikringsselskab. Bemærk, at hvis skaden kan udvikle sig, eller der kan opstå følgeskader, så skal du forsøge at stoppe eller begrænse skaderne.

Hvis dit forsikringsselskab dækker skaden, så:
a. undersøger dit forsikringsselskab skadens omfang, hjælper dig med at udbedre skaden og sender dig en oversigt over erstatningens beløb.
b. retter dit forsikringsselskab krav mod Silkeborg Forsyning og vores forsikringsselskab (policenr. 5401741).

Hvis dit forsikringsselskab IKKE dækker skaden, så:
a. skal du få afvisningen skriftligt og sende den videre til os via vores kontaktformular (vedhæft afvisningen) sammen med følgende oplysninger, som vi skal bruge for at behandle skaden:

  • Den skriftlige afvisning samt dit navn, adresse og kontaktoplysninger
  • Oplysninger om dit forsikringsselskab (navn og policenummer)
  • Oplysninger om skaden (hvor, hvornår og hvad skete der?)
  • Oplysninger om de beskadigede genstande (f.eks. art, alder, købspris, nypris) sammen med relevante bilag og gerne fotodokumentation
  • Dit forventede erstatningskrav

b. behandler Silkeborg Forsyning og vores forsikringsselskab din anmeldelse i overensstemmelse med de gældende erstatningsregler, og vi kontakter dig igen, når sagen er afgjort.

Du skal forvente behandlingstid, inden du får afgørelsen.

Bemærk, at fordi dit forsikringsselskab har afvist skaden, så skal du selv betale for at udbedre skaden, indtil erstatningsansvaret er afgjort.

Læs vores folder om skader hos 3. part ved projekter for spildevand og vandforsyning.

 

drikkedunk, vand