Fjernvarme til nye områder
Find svar på spørgsmål om fjernvarme til nye områder.
I øjeblikket etablerer vi fjernvarme i Grauballe og Skægkær/Sejling, som med over 70 procent i tilslutning sagde ja til fjernvarme i 2023. I august 2024 sagde Resenbro og Skærbæk også ja til fjernvarme med 68 procent i tilslutning.
I løbet af 2024 planlægger vi at afvikle tilmeldingskampagner i følgende områder: Høje Kejlstrup, Virklund, Sejs-Svejbæk samt Them, Salten og Knudlund. Læs mere her.
Nedenfor finder du spørgsmål og svar, der henvender sig til borgere i Silkeborg Syd. Længere nede på siden finder du mere generelle spørgsmål og svar om fjernvarme til nye områder, herunder tilmelding, miljø, økonomi, at skifte fra gas, teknik og praktik.
Specielt for Silkeborg Syd
Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund
De tre områder - Virklund, Sejs-Svejbæk og Them, Salten og Knudlund - er en del af et fælles 'Silkeborg Syd'-projekt.
Tilmeldingskampagnerne i områderne begynder på følgende datoer:
- Virklund: 1. november 2024
- Sejs-Svejbæk: 12. november 2024
- Them, Salten og Knudlund: 26. november 2024
For at få fjernvarmen syd for Silkeborg skal der etableres en stor forsyningsledning, som alle tre områder er fælles om at bidrage til.
Områderne skal senest den 30. april 2025 opnå en samlet tilslutning på mindst 65 procent, for at fjernvarmen kan blive etableret.
Eksempler på tilslutningsprocenter i de tre områder, som giver en samlet tilslutning på 65%:
- 65% i Virklund, 65% i Sejs-Svejbæk og 65% i Them/Salten/Knudlund
- 80% i Virklund, 65% i Sejs-Svejbæk og 55% i Them/Salten/Knudlund
- 60% i Virklund, 90% i Sejs-Svejbæk og 45% i Them/Salten/Knudlund
Hermed kræver fjernvarmeprojektet i Silkeborg Syd, ligesom forrige projekter, en bred opbakning blandt de lokale.
Når du tilmelder dig fjernvarme, opretter vi din tilmelding i vores system. Din tilmelding registreres som en forhåndstilmelding til fjernvarme under kampagneperioden, som varer indtil 30. april 2025. Herefter gør vi status og melder ud, om fjernvarmen kan komme til ’Silkeborg Syd’-områderne.
Hvis vi ikke opnår tilstrækkelig høj nok tilslutning, vil din tilmelding til fjernvarme automatisk blive annulleret og slettet i vores system. Hvis projektet bliver til noget, vil din forhåndstilmelding automatisk blive ændret til en tilmelding. Derefter hører du fra os, når du skal tage stilling til, hvordan du vil betale for dit fjernvarmeanlæg.
Næste skridt i processen er, at projektet overgår til anlægsfasen. Her vil vi indhente tilbud ind fra entreprenører og installatører, som skal udføre anlægsarbejdet.
Når fjernvarmerørene er gravet ned i vejen, stikledningen er gravet ind til dit hus og anlægget står klar, vil du få installeret en fjernvarmemåler. Du begynder først at betale for din tilslutning og dit anlæg, når du kan tænde for varmen. Vælger du ’Køb Selv 2’, skal du selv tage fat i egen VVS’er med hensyn til nedtagning af nuværende varmeløsning og installation af et fjernvarmeanlæg.
Hvis du vil have fjernvarme, skal du betale for at blive tilsluttet. Prisen for tilslutning i Silkeborg Syd består i kampagneperioden af et tilslutningsbidrag på 22.500 kr. for indføring af fjernvarme på din grund + et områdetillæg på 27.000 kr. for den store forsyningsledning, som skal ud til området.
Venter du med at tilmelde dig, til vi har gravet forbi dit hus, vil tilslutningsbidraget stige til 66.750 kr inkl. områdetillægget (2024 pris).
Udover prisen for tilslutning, vil du også skulle investere i en fjernvarmeunit, før der er fjernvarmeforsyning i dit hus.
For at få fjernvarmen syd for Silkeborg (til Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund), skal der etableres en stor forsyningsledning, som områderne er fælles om at bidrage til.
Ønsker man at få fjernvarme i disse områder, skal man derfor betale et områdetillæg på 27.000 kr. (2024 priser) for at bidrage til etableringsomkostningerne.
Når det kommer til områdetillæg, er det vigtigt at forstå, at Silkeborg Forsyning, som står for fjernvarmeforsyningen, er ejet af Silkeborg Kommune, men fungerer som et selvstændigt forsyningsselskab underlagt Varmeforsyningsloven. Ifølge denne lov må udgifterne til nye kunder ikke belaste de eksisterende kunder økonomisk. Det betyder, at omkostningerne ved at udvide fjernvarmeforsyningen til nye områder skal dækkes af projektet selv og ikke af de nuværende kunder.
For eksempel er forsyningsledningen til Silkeborg Syd-projektet en del af dets egen økonomi, og derfor er der et specifikt områdetillæg for kunder i dette område. Vi har gjort vores bedste for at tilbyde en attraktiv løsning inden for de lovgivningsmæssige rammer, og i Silkeborg Syd er der blandt andet tre betalingsmuligheder – herunder én løsning, hvor man kan tilsluttes fjernvarme uden startomkostninger.
Når et fjernvarmeområde udvides, som i Silkeborg Syd, skal projektet godkendes af kommunen, hvilket er sket for dette projekt. Silkeborg Kommune godkendte projektet den10. maj 2023.
Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund skal tilsammen opnå en tilslutning på mindst 65 procent inden 30. april 2025, før fjernvarmen kan komme til områderne.
Opnår de ikke den nødvendige tilslutning, kan de desværre ikke få fjernvarmen, da økonomien i projektet ikke hænger sammen, hvis der er for få, der tilmelder sig.
Silkeborg Forsyning har fået bevilget et stort tilskud fra staten til gaskonverteringsprojektet. Puljen er et klimatiltag fra Klimaaftalen for energi og industri, der skal bidrage til at nedsætte CO2-udledningen fra olie- og gasfyr i den individuelle varmeforsyning. Der er også besparelser ved opgravning i store projekter.
Tilskuddet og vores besparelser gør, at vi i en tidsbegrænset periode kan sænke prisen på tilslutningsudgiften. Herefter stiger prisen til vores normale priser.
I kampagneperioden er det billigere at blive tilsluttet fjernvarme, da vi kan sænke tilslutningsbidraget til 49.500 kr. inkl. områdetillæg takket være et tilskud fra Fjernvarmepuljen og pga. stordriftsfordele.
Når gravemaskinerne har gravet forbi dit hus, stiger tilslutningsbidraget til normalprisen, som i 2024 er 66.750 kr. inkl. områdetillæg.
Den normale tilslutningspris reguleres en gang om året i forbindelse med fastsættelse af priser i vores prisliste.
Vi tilbyder tre muligheder for betaling af din tilslutning til fjernvarme, alt efter hvordan du foretrækker at betale:
- Tilslutning 1: Startomkostning på 22.500 kr. Betal 165 kr./mdr. indtil slut 2047.*
- Tilslutning 2: Startomkostning på 0 kr. Betal 299 kr./mdr. indtil slut 2047.*
- Tilslutning 3: Startomkostning på 49.500 kr. Der er ingen månedlig betaling.
OBS: Betalingen sker, når man er tilsluttet og kan tænde for fjernvarmen.
For nogen giver det bedst mening at betale tilslutningsbidraget til at starte med, og så betale et månedligt beløb frem til 2047 (Tilslutning 1).
Der kan også være nogen, der foretrækker ikke at have en startomkostning, men i stedet foretrækker en lidt større månedlig betaling (Tilslutning 2).
Andre har måske mulighed for at betale det fulde beløb på én gang, så man slipper for en månedlig betaling (Tilslutning 3).
Er du i tvivl om, hvilken betalingsmulighed der passer bedst til dig, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8920 6400 eller sende en mail til fjernvarme@silkeborgforsyning.dk for hjælp.
Udover tilslutningen skal du betale for dit fjernvarmeanlæg (også kaldet en unit). Unitten erstatter din nuværende varmeinstallation og sikrer, at fjernvarmevandet fordeles ud til dine radiatorer og din gulvvarme samt opvarmer dit brugsvand.
Du skal først tage stilling til, hvordan du vil betale for din unit, når vi ved, om fjernvarmen kan komme til jer.
Til den tid har du tre valgmuligheder for betaling af din unit:
- Unit+: Lej din unit af os for 215 kr./mdr. Vi installerer unitten og er ansvarlige for vedligehold, drift og nedtagning af dit nuværende anæg. Den månedlige pris for leje af et fjernvarmeanlæg er den samme uanset typen af anlæg - herunder indirekte anlæg. Der betales dog et engangstillæg på 3000 kr. inkl. moms, hvis man vælger et indirekte anlæg.
- Køb Selv 1: Køb din unit af os. Nedtagning af dit nuværende varmeanlæg og installation af det nye er inkluderet. Du har ansvar for drift og vedligehold.
- Køb Selv 2: Køb din unit af en VVS'er og aftal nedtagning af nuværende varmeanlæg og installation af det nye med dem. Du har ansvar for drift og vedligehold.
Hvis du tilmelder dig fjernvarme og når at flytte, inden du har fået fjernvarme, kan aftalen annulleres helt frem til det forventede tilslutningstidspunkt.
Flytter du først efter, at stikledning er blevet etableret på din grund, overgår aftalen om levering af fjernvarme og dermed også betalingen til den nye ejer. Ønsker denne ikke at have fjernvarme, kan man vælge at træde ud af aftalen iht. de gældende vilkår, der er beskrevet i tilslutningsaftalen.
Hvis der er forhold, der gør, at man ønsker at annullere tilslutningskontrakten inden tilslutningen har fundet sted, er det muligt.
Det er ligeledes muligt at ændre den valgte betalingsløsning for tilslutningen frem til to måneder før forventet tilslutning.
Hvis man har underskrevet en tilslutningsaftale om levering af fjernvarme, kommer man automatisk med i en garantiordning, hvis vi opnår minimumstilslutningen på 65 procent, og projektet realiseres. Med garantiordningen kan du mod en egenbetaling på 2.500 kr. inkl. moms få dækket omkostninger til midlertidige reparationer af din nuværende varmeløsning. Hvis tilslutningsaftalen annulleres, bortfalder muligheden for at gøre brug af garantiordningen. Læs mere om garantiordningen.
Man skal desuden være opmærksom på, at kampagnepriserne kun gælder frem til det forventede tilslutningstidspunkt.
Hvis du vælger at betale for din tilslutning til fjernvarme med 'Tilslutning 1' eller 'Tilslutning 2', betaler du et månedligt områdebidrag frem til år 2047.
Dem, der vælger at betale et månedligt områdebidrag, får i kontrakten tinglyst en deklaration på ejendommen. Her fremgår det, at ejerne er omfattet af en udtrædelsesgodtgørelse ved evt. ønske om frakobling af fjernvarme inden 2047.
Dette er blot en måde at synliggøre kontraktuelle bindinger til en ejendom – fx ifm. en ejendomshandel.
I vores tidligere fjernvarmeprojekter har flere beboere med næsten nye varmepumper valgt at tilmelde sig fjernvarme. Det skyldtes blandt andet, at de under kampagneperioden kan tilslutte sig fjernvarme til en lavere pris, som ikke vil være tilgængelig senere.
Via et lokalt demontrationsprojekt har vi også erfaret, at varmepumper ikke altid når den angivne COP-værdi (effektivitet). Dette skyldtes blandt andet, at det primære varmeforbrug ligger i de koldeste måneder, hvor virkningsgraden ikke er optimal - ligesom opvarmning til varmt brugsvand også koster på virkningsgraden.
Til gengæld er vi i gang med at bygge Danmarks største industrielle luft til vand varmepumpe, som kan producere varme under bedre betingelser. I udgangspunktet skal anlægget kun producere varme, når der er overskud af strøm på elnettet - fx når vindmøllerne er i gang. Den producerede varme lagres i store opsamlingstanke og sendes senere ud til fjernvarme-forbrugerne på tidspunkter, hvor det kan være dyrt og miljøbelastende at producere varme.
Derudover har vi flere typer produktionsanlæg, der sikrer, at fjernvarmen produceres så billigt og klimavenligt som muligt. Dette gør fjernvarme mindre følsom over for prisudsving på bestemte brændsler og sikrer stabile priser for vores kunder.
Vi forventer dertil, at priserne på fjernvarme vil falde over tid. De nuværende priser afspejler energikrisens påvirkning, men vi arbejder aktivt på at sænke omkostningerne yderligere.
At tilslutte sig fjernvarme er derudover en investering i din bolig, da det kan øge dens værdi. Fremtidige købere vil ikke skulle bekymre sig om dyre reparationer på varmekilden.
Fjernvarmeanlæg kræver også langt mindre vedligeholdelse end varmepumper og har en levetid på mindst 20-25 år. Varmepumper kræver derimod lovpligtig service og har et fast årligt værditab.
Ved varmepumper kan der opstå betydelige risici for elnettet på grund af den øgede belastning. Hvis der er mange varmepumper vil det øge elforbruget, især i spidsbelastningstider, hvor efterspørgslen er høj. Det danske elnet er ikke designet til at håndtere den samlede belastning fra varmepumper, elbiler og daglige elektriske apparater.
I områder som Trekantsområdet ses der allerede problemer med netudfald, der forstyrrer beboerne. Store investeringer i infrastruktur som nedgravning af kabler vil være nødvendige, hvilket kan føre til omfattende gravearbejde og påvirke trafikken. Fjernvarme vil reducere behovet for disse investeringer og forstyrrelser.
Overbelastning af elnettet kan også føre til hyppigere strømafbrydelser, som påvirker både husholdninger og erhverv. Fjernvarme har den fordel, at varmen kan produceres, når elnettet er mindre belastet, hvilket muliggør brug af vedvarende energi som vind- og solkraft til lavere produktionsomkostninger. Valget af fjernvarme bidrager i stedet til en stabil, sikker og miljøvenlig energiforsyning, der aflaster elnettet.
Læs mere om fordelene ved fjernvarme kontra varmepumper her.
Tilmelding
Ja. Vi har gennemført succesfulde tilmeldingskampagner i både Resenbro-Skærbæk, Skægkær-Sejling og Grauballe. Hermed opnåede de alle høj nok tilslutning til, at fjernvarmen kan komme til områderne.
Resenbro og Skærbæk kunne tilmelde sig fra den 15. april til den 14. august 2024 med målet om en tilslutning på mindst 60 procent. Den 15. august 2024 gjorde vi status, og tilslutningen var her på 68 procent. Læs mere om projektet her.
Skægkær og Sejling kunne tilmelde sig fra den 1. september til den 1. december 2023 med målet om en tilslutning på mindst 60 procent. Den 1. december 2023 gjorde vi status, og tilslutningen var her på 64 procent. Læs mere om projektet her.
Grauballe kunne tilmelde sig fra den 20. marts 2023 med målet om en tilslutning på mindst 30%. Den 1. juni 2023 gjorde Silkeborg Forsyning status, og tilslutningen endte på 64%. Læs mere om projektet her.
Vi udregner tilslutningsprocenten efter de samlede BBR-oplyste kvadratmeter indenfor områdeafgrænsningen, som er godkendt af varmeplansmyndighederne.
Det betyder i praksis, at hvis der er to huse af henholdsvis 100 og 200 kvadratmeter, vil sidstnævnte tælle mere i den samlede tilslutningsprocent.
Alle huse tæller i det store billede, for vi når kun tilslutningsprocenten, hvis så mange som muligt tilmelder sig.
Senest før opgravningen påbegyndes ud for din ejendom, men meget gerne så tidligt som muligt, så vi kan planlægge udrulning så hensigtsmæssigt som muligt.
Hvis du tilmelder dig fjernvarme og når at flytte, inden du har fået fjernvarme, kan aftalen annulleres helt frem til det forventede tilslutningstidspunkt.
Flytter du først efter, at stikledning er blevet etableret på din grund, overgår aftalen om levering af fjernvarme og dermed også betalingen til den nye ejer. Ønsker denne ikke at have fjernvarme, kan man vælge at træde ud af aftalen iht. de gældende vilkår, der er beskrevet i tilslutningsaftalen.
Bor du i bolig- eller andelsforening, lejer hos en privat eller har en erhvervsejendom, skal du være opmærksom på følgende:
- Bor du til leje i en boligforening, så kontakter Silkeborg Forsyning din boligforening direkte i kampagneperioden angående muligheden for at få anlagt fjernvarme.
- Lejer du din bolig af en privat udlejer, så tag kontakt til din udlejer, hvis du er interesseret i at få fjernvarme.
- Bor du i en andelsforening eller har en erhvervsejendom, så tag kontakt til Silkeborg Forsyning for at høre mere om mulighederne for at få fjernvarme samt beregning af kampagnepris.
Jo, måske er det nemmere. Du undgår et større gravearbejde, og en luft-til-vand varmepumpe er et fint alternativ til olie- og gasfyr både i forhold til pris og miljø.
Alligevel har fjernvarme dog en lang række fordele sammenlignet med varmepumper:
- Startinvesteringen er mindre og prisen er stabil.
- Ansvaret for forsyningssikkerhed ligger hos Silkeborg Forsyning.
- Varmepumper larmer og fylder mere end fjernvarme.
- Fjernvarmeanlæg går sjældent i stykker og er vedligeholdelsesfrie.
Læs mere om fordelene ved fjernvarme kontra varmepumper her.
Ja, det er muligt at sige ja til fjernvarme til kampagnetilbuddet og efterfølgende få lavet rørføringen. De løbende faste bidrag (abonnements- og effektbidrag) vil dog påløbe til afregning senest 6 måneder efter, at fjernvarmestikket til din ejendom er udført.
Har du en varmepumpe, vil vi derfor anbefale at sige ja til fjernvarme, hvis din varmepumpe er ved at være udtjent, eller hvis du har mulighed for at sælge din varmepumpe videre.
Miljø og økonomi
I projekternes kampagneperioder kan borgere fra de tilhørende områder tilmelde sig fjernvarme til en kampagnepris, som er betydeligt lavere en normalprisen for tilslutning.
Grunden til, at vi kan tilbyde en lavere pris i kampagneperioden, er, at vi har fået et tilskud fra Fjernvarmepuljen. Puljen er et klimatiltag fra regeringens Klimaaftale, som skal bidrage til at nedsætte CO2-udledningen fra olie- og gasfyr i den individuelle varmeforsyning.
Har du et gasfyr, kan du søge om tilskud til at få naturgasstikket til din ejendom frakoblet helt gratis.
Tilskuddet søger du gennem Statens Afkoblingsordning hos gasdistributøren Evida, som løbende lukker op for nye puljer. Når en pulje er åben, kan du søge den via Evidas hjemmeside.
Det er dit eget ansvar som kommende fjernvarmekunde at søge puljen. Vi anbefaler at vente med at søge puljen til efter kampagneperioden, når det er afgjort, om fjernvarmen kommer til dit område eller ej, og når vi har en mere detaljeret tidsplan for gravearbejdet klar.
Puljen, der åbnede den 18. januar 2024, er relevant at søge for kommende fjernvarmekunder i Skægkær og Sejling samt på 15 adresser i Balle.
Datoer for afkobling
Når du søger puljen hos Evida, skal du oplyse en afkoblingsdato (denne dato kan rykkes senere, hvis det bliver relevant).
Silkeborg Forsyning anbefaler, at du oplyser følgende datoer, når du ansøger puljen:
- Bor du i Skægkær: Afkobling den 1. september 2024
- Bor du i Balle: Afkobling den 1. september 2024
- Bor du i Sejling: Afkobling den 1. januar 2025
- Bor du i Resenbro eller Skærbæk, kan du først søge om tilskud, når vi har en mere detaljeret tidsplan for gravearbejdet klar og kan anbefale konkrete afkoblingsdatoer. Vi fortæller mere om dette i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og via mails til tilmeldte, når det bliver aktuelt.
Når du har fjernvarme fra Silkeborg Forsyning, betaler du tre regninger om året: 1. aconto, 2. aconto og 3. aconto.
Du kan se en prisliste for Silkeborg Forsynings takster her.
Variable omkostninger
Den variable omkostning på din varmeregning er mængden af varme, som du bruger i dit hus – altså dit varmeforbrug.
Når du har fjernvarme, har du en varmemåler installeret, som registrer, hvor mange megawatt (MWh) du bruger.
På din regning står dit forbrug opgivet i MWh. I 2024 er prisen på en MWh 800 kr. inkl. moms.
Et standardhus på 130 kvadratmeter har typisk et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh svarende til 14.480 kr.
Faste omkostninger
Abonnementsbidrag/administrationsbidrag
Alle fjernvarmekunder hos Silkeborg Forsyning betaler det samme beløb i abonnement/administrationsbidrag. Beløbet dækker blandt andet over udgifter til at sende regninger, opgøre målere og andet administration.
I 2024 ligger abonnement/administrationsbidraget på 1.050 kr. inkl. moms.
Effektbidrag
Effektbidraget på din varmeregning er et fast årligt bidrag, som dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af ledningsnet og produktionsanlæg. Beløbet dækker, at vi stiller den nødvendige kapacitet til rådighed til dit hus.
Effektbidraget afhænger af din boligs størrelse ifølge BBR (Bygnings- og Boligregistret).
I 2024 ligger effektbidraget på 19 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter.
Et standardhus på 130 kvadratmeter betaler derfor 2.470 kr. årligt i effektbidrag.
Incitamentsbidrag
Inden fjernvarmevandet sendes retur til varmeværket, bliver det afkølet. Den temperatur, som vandet har på vej tilbage, kaldes returtemperatur. Er returtemperaturen fra din bolig under 33°C, bliver din varmeregning billigere. Langt de fleste har en normal returtemperatur, som enten ligger lidt over eller lidt under 33°C.
Din returtemperatur bliver indregnet i din varmeregning med det såkaldte incitamentsbidrag.
Hvis du har en lav returtemperatur, fratrækker vi incitamentsbidraget. Har du en høj returtemperatur, lægges incitamentsbidraget til din regning.
Læs meget mere om incitamentsbidrag her.
Prøv vores varmeberegner og få et overslag på dine forventede fremtidige omkostninger. OBS: Beregneren er baseret på varmepriser fra 2024. Med indvielsen af to nye produktionsanlæg i 2025 forventer vi, at varmeprisen falder.
Som en del af dine faste omkostninger til fjernvarmen, vil du årligt skulle betale et effektbidrag, som afhænger af størrelsen på dit hus (19 kroner pr. kvadratmeter, 2024-priser). Vi tager udgangspunkt i BBR oplysninger.
Bidraget dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af ledningsnet og produktionsanlæg, så der er kapacitet nok til at varme alle tilknyttede huse op. Hermed er det ikke muligt at sænke dit effektbidrag, da vi skal kunne garantere en stabil forsyningssikkerhed.
Brug vores onlineberegner til at få en indikation af, hvad det koster for dig at have fjernvarme.
Tilslutningsbidraget for etageejendomme, erhvervsejendomme, institutioner mv. beregnes individuelt, og der vil blive tilbudt en kampagnepris til disse ejendomme i området, hvor der gives 40% rabat på tilslutningsbidraget efter gældende prisoversigt.
Vi forventer, at MWh-prisen vil blive lavere i fremtiden.
Lige nu afspejler MWh-prisen, at omkostningerne til vores primære brændsel naturgas fortsat er højere, end de var før energikrisen. Før energikrisen lå børsprisen på gas (vi afregner naturgas til den danske børspris) lige over 1 kr. pr nm3. I 2021 var den 4,16 kr. pr. nm3, i 2022 9,56 kr. pr. nm3 og i 2023 har den været 4,62 kr. pr. nm3. Når omkostningerne til naturgas falder, vil MWh-prisen følge med.
Derudover er vi i gang med at omstille produktionen væk fra naturgas. Det forventer vi også både vil medføre en lavere MWh-pris samt en mere stabil MWh-pris. De to nye produktionsenheder, et biomasseanlæg og et centralt varmepumpeanlæg, forventer vi står klar i starten af 2025.
Det forventer vi, at fjernvarmen vil være, men vi kan ikke garantere det. Ændringer i lovgivning, afgifter og markedspriser på brændsel vil naturligvis have indflydelse på prisdannelserne. Vi er opmærksomme på, hvad der sker på området, og handler/investerer for at kunne præstere konkurrencedygtige priser.
Prøv vores varmeberegner og få et overslag på dine forventede fremtidige omkostninger.
Fjernvarmen gør en positiv forskel for klimaet ift. at fortsætte med ens naturgasfyr.
I 2025 kommer vores nye produktionsanlæg - et biomasseanlæg og et varmepumpeanlæg - i et drift. Når de to nye anlæg bidrager til produktionen af fjernvarme, forventer vi, at CO2-udledningen fra fjernvarmeproduktionen vil være reduceret med 83% ift. 2016 - før vi etablerede vores store solvarmeanlæg på Sejling Hede.
Naturgassen er fortsat det dominerende brændsel i vores fjernvarmeproduktion. Men det er snart fortid. Vi udfaser løbende naturgassen med andre teknologier.
Solparken, der blev sat i drift i slutningen af 2016, dækker fx 20 procent af varmebehovet i Silkeborg. Det nye røggaskøleanlæg, der blev sat i drift i 2019, udnytter varmen i røggassen fra kraftværket mere effektivt og udnytter dermed energien i naturgassen meget bedre end tidligere.
I slutningen af 2024/starten af 2025 idriftsætter vi også et varmepumpeanlæg og et biomasseanlæg, der bl.a. bruger borgernes haveaffald som brændsel. Vi kan derfor centralt omstille store byområder til en mere miljørigtig varmeforsyning. Når disse anlæg sættes i drift, har vi reduceret vores CO2-udledning fra fjernvarmeproduktionen med over 80% sammenlignet med udledningen i 2016.
Læs mere om, hvordan vi producerer mere klimavenlig fjernvarme.
Ja, hvis du vælger abonnementsordningen (Unit+) eller at købe en unit af os (Køb selv 1), fjerner vi dit nuværende anlæg og bortskaffer det.
Skift fra gas
Når det er endeligt besluttet, om fjernvarmeprojektet i et område realiseres, tilbyder vi en garantiordning til tilmeldte ejendomme, der har underskrevet en tilmeldingskontrakt.
Lige nu tilbyder vi garantiordningen til tilmeldte ejendomme i Grauballe, Skægkær/Sejling og Resenbro/Skærbæk. Silkeborg Syd (Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund) kan gøre brug af garantiordningen fra den 1. maj 2025, når det er endeligt besluttet, om fjernvarmeprojektet kan realiseres.
- Garantiordningen gælder for din ejendoms primære varmekilde og er betinget af, at du har fået udført service efter det anbefalede tidsinterval.
- I garantiordningen tilbyder vi reparation af din primære varmekilde med 1 års garanti.
- Egenbetaling til reparationen i garantiordningen er på 2.500 kr. pr. reperation inkl. moms, som betales af dig, som ejer ejendommen.
Evida oplyser, at du skal opsige din gasforsyning pr. den dato, du overgår til fjernvarme. Du kan maksimalt opsige til en dato 12 måneder frem i tid. Evida bruger den dato, du oplyser, til at planlægge, hvornår de skal tage din gasmåler ned og afbryde din gasledning. Læs mere hos Evida.
Læs mere om, hvordan du opsiger her.
Der skal altid foretages en trykprøvning af husinstallationen af VVS-installatøren. Vores erfaring er, at det er de færreste centralvarmeanlæg, der ikke kan holde til det leverede fjernvarmetryk.
Hvis VVS-installatøren vurderer, at dit centralvarmeanlæg ikke kan holde til fjernvarmetrykket, kan der i stedet opsættes en fjernvarmeunit, hvor fjernvarmvandet er fysisk adskilt fra centralvarmeanlægget med en varmeveksler (indirekte anlæg). Denne løsning er også tilbudt i Unit⁺-aftalen eller ved køb af fjernvarmeunitten som et engangstillæg på 3.000 kr.
Ja det kan du godt. Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på:
- Er din gaskedel fra før den 26. september 2018, overholder den måske ikke de nyeste emissionskrav.
- Hvis du skal sælge/opsætte en kedel af ældre dato, skal du indhente emissionsværdier fra producenten.
- Gaskedler fra før 2018 var godkendt sammen med aftrækket ("skorstenen", der både fungerer som indsugning og udstødning), og begge dele havde derfor samme CE-mærkning. Hvis en gammel gaskedel skal sættes op, skal aftrækket typisk skiftes til et, der er godkendt til kedlen og som er CE-godkendt. Aftræk og gaskedel skal have samme DoP (Decleration of Performance).
Hvis du ønsker at beholde din gaskedel, når den er taget ned, er det meget vigtigt, at du meddeler det til vores kampagneinstallatør. Så placerer de kedlen efter aftale med dig.
For at give vores installatør de bedste forudsætninger for at nedtage din gaskedel i funktions/salgsmæssig stand, skal de informeres, inden de går i gang med nedtagningen.
Når vi installerer fjernvarme hos dig, blænder vi kedelaftrækket af med en pose. Denne løsning er midlertidig og ikke langtidsholdbar.
Når du har fået fjernet din gaskedel, er det derfor vigtigt, at du bestiller en håndværker til at lappe taget/murværket. Normalt beder håndværkeren dig om, at du selv indkøber stenene til murværket. Spørg eventuelt vores kampagneinstallatør, når han er på screeningsbesøg hos dig.
Såfremt du ønsker at bibeholde dit gaskomfur til madlavning, skal du kontakte Evida og oplyse dette.
Teknik og praktik
En fjernvarmeunit fylder ikke meget sammenlignet med en gaskedel og en varmtvandsbeholder.
Fjernvarmeunitten, som er med i vores Unit+ ordning, og som du kan købe af os, har følgende mål: Højde: 65 cm, bredde: 54 cm, dybde: 26 cm
Ja. Du kan på vores hjemmeside følge dit eget forbrug på timebasis. Benyt www.silkeborgforsyning.dk/selvbetjening/minforsyning.
Så længe der ikke er truffet en endelig beslutning om et fjernvarmeprojekt realiseres, kan Silkeborg Forsyning ikke tilbyde midlertidige løsninger.
Når der er truffet en beslutning om projektets realisering, kan vi tilbyde midlertidige løsninger, indtil fjernvarmerørene er etableret ud for den enkelte ejendom.
Kontakt os direkte for at høre nærmere herom, såfremt det bliver aktuelt. Du har allerede nu mulighed for at hente et indføringsrør på varmeværket til indstøbning i husets sokkel, såfremt det er hensigtsmæssig ifm. en renovering.
Vi vil løbende sætte fjernvarmevand på de enkelte veje i de forskellige områder, efterhånen som vi bliver færdige. Planlægning af dette afventer vores endelige detailtidsplan, der laves i samarbejde med den udførende entreprenør.
Hvis du vælger en Unit⁺-aftale eller køber fjernvarmeunitten inkl. montage af Silkeborg Forsyning, skal du kun afmelde naturgassen selv. Så sørger vi for resten.
Såfremt du selv ønsker at vælge VVS-installatør og fjernvarmeunit, skal du selv stå for dette.
Du skal dog under alle omstændigheder selv afmelde naturgassen, da kundeforholdet er mellem dig som eksisterende naturgaskunde og Evida. Såfremt der er penge i afkoblingspuljen vil dette fremgå af Evidas hjemmeside. Hvis der er penge i afkoblingspuljen, kan du søge puljen og får afkoblingen gratis. Alternativt koster afkoblingen 10.125 kr. inkl. moms pr. 25. juni 2023. Beløbet afregnes direkte mellem ejer og Evida.
Naturgasstikket afbrydes typisk op mod et år efter, du har fået fjernvarme. Det skyldes, at Evida afbryder naturgasstikkene i puljer og typisk i de samme konverteringsområder. Der er normalt ikke behov for at afbryde naturgasstikket eller nedtage målerskabet, forinden fjernvarmestikledningen udføres.
Silkeborg Forsyning graver, etablerer fjernvarmestikket og reetablerer overfladen efterfølgende. Vi lægger de optagne fliser i indkørslen eller sår græs i plænen, alt efter hvor vi har etableret fjernvarmestikket. Det vil kunne ses, at vi har gravet fjernvarmestikket ind, men vi retablerer pænt efter os.
Hvis man vælger Silkeborg Forsynings kampagnetilbud med en Unit+-aftale, er man sikret service og vedligehold fremover, såfremt der opstår fejl på fjernvarmeunitten.
Ja, du kan fortsat benytte din brændeovn (eller andre varmekilder) sammen med din nye fjernvarmeinstallation.
Du skal dog være opmærksom på, at eksempelvis et solfangeranlæg typisk etableres med en akkumuleringstank, som opbevarer vandet. Styring, komponenter, arbejdsløn m.v. mellem dette anlæg og vores standardinstallation i Unit+-aftalen eller købsaftalen på fjernvarmeunitten er ikke inkluderet i prisen. I de fleste situationer anbefaler vi derfor at nedtage det eksisterende solfangeranlæg sammen med kedelinstallationen.
Når vi graver fjernvarmerør ned, gør vi det i vejarealet. Det er desværre til gene for afviklingen af trafikken.
Grunden til, at vi graver ned i vejarealet er, at vi er nødt til at tage hensyn til alle de andre rør og ledninger, der ligger i jorden i forvejen.
Det ville være nemmere – og billigere – hvis vi kunne grave vores rør ned i enten en rabat eller i fortovet. Udfordringen er, at alle de "gode pladser" allerede er taget.
Typisk ser vi, at de bløde kabler – elkabler og kabler til telefon, antenne og fibernet – ligger i yderrabatten eller i fortovet. Rør til vand og gas har typisk delt fortovene mellem sig, så vand er gravet ned i det ene fortov, og gassen er gravet ned i det andet. I vejarealet ligger så kloakerne. Det er tit og ofte to kloakrør, der fylder i vejarealet.
Det er derfor, at vi som oftest er nødt til at grave fjernvarmerørene ned midt i en vejbane.
Udover selve placeringen af fjernvarmerørene midt i vejbanen, så giver krav fra Arbejdstilsynet til arbejdspladsens indretning også gener for trafikken.
Generelt om fjernvarme
I løbet af 2021 og 2022 steg prisen på fjernvarme fra Silkeborg Forsyning flere gange grundet energikrisen. I 2023 fastholdt vi prisen på fjernvarmen, og i 2024 satte vi prisen på fjernvarme ned med 5 procent, da prisen for naturgas blev lavere i forhold til energikrisen forrige vinter.
Vi gør nu alt, hvad vi kan, for at varmeprisen kan sættes yderligere ned igen. Energipriserne er faldet tilbage igen efter at have været meget høje i især sidste del af 2021 og hele 2022, men de er ikke helt nede på det niveau, der var før energikrisen.
Priser på naturgas er stadig højere end tidligere
Vi er afhængige af naturgas i vores varmeproduktion. Vi køber naturgas til børspriser. I 2020 var vores gennemsnitlige børspris på naturgas (uden levering, afgifter med videre) 1,14 kr. pr nm3. I 2021 var den 4,16 kr. pr nm3, i 2022 9,56 kr. pr nm3 og i 2023 har den været 4,62 kr. pr nm3.
At vi ikke kan sænke varmeprisen yderligere endnu skyldes derfor blandt andet, at naturgasprisen ikke er faldet tilbage på det niveau, som den var før energikrisen.
Holdt igen på prisstigningerne
Under energikrisen fulgte vi regeringens ønske om, at forsyningsselskaberne viste mådehold, da priserne steg. Dengang lod vi derfor ikke hele prisstigningen slå igennem overfor vores kunder.
Derfor har varmeprisen i 2022 ikke kunnet dække alle vores omkostninger, hvorfor vi var nødt til at fastholde den i 2023. Naturgaspriserne i 2022 var ikke blot dobbelt så høje som tidligere, men over 8 gange så høje som i 2020. Derudover udsatte vi også nogle afskrivninger, hvilket Varmeforsyningsloven giver mulighed for.
Den samlede konsekvens heraf er, at priserne ikke falder lige så hurtig tilbage igen, da pengene skal betales for varmen.
Omstilling af fjernvarmeproduktion
Vi er i gang med at omstille vores fjernvarmeproduktion væk fra naturgas, og vi investerer derfor i nye produktionsanlæg.
I første omgang har vi investeret i yderligere elkedel-kapacitet. Det har været en medvirkende årsag til, at vi trods den fortsat høje gaspris kan sænke varmeprisen med 5 procent i 2024. Når nye produktionsanlæg kommer i drift, forventer vi, at de vil være med til at sænke prisen på fjernvarme.
Dit varmeforbrug kan påvirkes af mange forskellige faktorer:
- Det afhænger blandt andet af, hvor godt din bolig er isoleret. Jo bedre den er isoleret, jo mindre varme kommer du til at bruge på at holde den varm.
- Størrelsen på din bolig har også betydning. Jo større bolig, jo mere energi kræver det at opvarme den.
- Årstiden har også en afgørende betydning. Du bruger ikke varme om sommeren, når der er varmt udenfor.
Sådan tjekker du, om dit varmeforbrug ligger over eller under gennemsnittet
Er du fjernvarmekunde hos Silkeborg Forsyning, kan du tjekke dit varmeforbrug på vores selvbetjening minForsyning.
Du kan sammenligne dit varmeforbrug med andre boliger af samme type som din i tabellen herunder.
Hvordan læser jeg tabellen?
- I din årsopgørelse, som du finder på minForsyning, skal du finde punktet ”Silkeborg Varme A/S” og linjen ”Forbrug”. Her finder du dit forbrug i MWh – det skal du gange med 1.000 for at få omregnet til kWh.
- Dernæst finder du dine m2 i linjen ”Effektbidrag efter BBR”. Oplysningerne kommer fra BBR-registret.
- Dividér dine kWh med antal m2. Herefter får du et tal, og det kan du sammenligne med din boligtype og se, om du bruger mere eller mindre varme end gennemsnittet i samme type bolig.
Eksempel: 9,374 MWh x 1.000 = 9374 kWh / 140 m2 = 66,76 kWh/m2
Hvis du i løbet af året har fået din måler skiftet, vil der være to linjer med ”Forbrug” på din opgørelse. En linje for hver af målerne. De to forbrug skal lægges sammen.
Det vejledende energiforbrug dækker hele dit varmeforbrug – både det der bliver brugt til opvarmning af din bolig og til opvarmning af varmt vand.
Når du har fjernvarme fra Silkeborg Forsyning, betaler du tre regninger om året: 1. aconto, 2. aconto og 3. aconto.
Du kan se en prisliste for Silkeborg Forsynings takster her.
Variable omkostninger
Den variable omkostning på din varmeregning er mængden af varme, som du bruger i dit hus – altså dit varmeforbrug.
Når du har fjernvarme, har du en varmemåler installeret, som registrerer, hvor mange megawatt (MWh) du bruger.
På din regning står dit forbrug opgivet i MWh. I 2024 er prisen på en MWh 800 kr. inkl. moms.
Et standardhus på 130 kvadratmeter har typisk et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh svarende til 14.480 kr.
Faste omkostninger
Abonnementsbidrag/administrationsbidrag
Alle fjernvarmekunder hos Silkeborg Forsyning betaler det samme beløb i abonnement/administrationsbidrag. Beløbet dækker blandt andet over udgifter til at sende regninger, opgøre målere og andet administration.
I 2024 ligger abonnement/administrationsbidraget på 1.050 kr. inkl. moms.
Effektbidrag
Effektbidraget på din varmeregning er et fast årligt bidrag, som dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af ledningsnet og produktionsanlæg. Beløbet dækker, at vi stiller den nødvendige kapacitet til rådighed til dit hus.
Effektbidraget afhænger af din boligs størrelse ifølge BBR (Bygnings- og Boligregistret).
I 2024 ligger effektbidraget på 19 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter.
Et standardhus på 130 kvadratmeter betaler derfor 2.470 kr. årligt i effektbidrag.
Incitamentsbidrag
Inden fjernvarmevandet sendes retur til varmeværket, bliver det afkølet. Den temperatur, som vandet har på vej tilbage, kaldes returtemperatur. Er returtemperaturen fra din bolig under 33°C, bliver din varmeregning billigere. Langt de fleste har en normal returtemperatur, som enten ligger lidt over eller lidt under 33°C.
Din returtemperatur bliver indregnet i din varmeregning med det såkaldte incitamentsbidrag.
Hvis du har en lav returtemperatur, fratrækker vi incitamentsbidraget. Har du en høj returtemperatur, lægges incitamentsbidraget til din regning.
Læs meget mere om incitamentsbidrag her.
Prøv vores varmeberegner og få et overslag på dine forventede fremtidige omkostninger. OBS: Beregneren er baseret på varmepriser fra 2024. Med indvielsen af to nye produktionsanlæg i 2025 forventer vi, at varmeprisen falder.
En lav returtemperatur sikrer lave omkostninger til hele fjernvarmesystemet.
Udnytter din ejendom fjernvarmen optimal, skal vi ikke pumpe så meget vand rundt i vores system.
Tilsvarende kan vores ledninger være mindre, hvilket reducerer varmetabet fra fjernvarmeledningerne. En lav returtemperatur er også en fordel, fordi vi i så fald kan udnytte vores produktionsenheder bedre.
Læs meget mere og se filmen om, hvordan du kan spare penge på en lav returtemperatur.
Har du et anlæg med en førhøjet returtemperatur, over 33°C, er der en række ting, du kan gøre. Disse råd er en fordel at benytte for alle fjernvarmekunder:
- Tjek dine radiatorer
De skal være kolde eller lunkne i bunden, og tilsvarende varme i toppen.
- Stil alle radiatorer ens
Radiatorer i samme rum skal indstilles ens. Dvs. en radiator skal ikke være tændt, mens en anden er slukket.
- Luk døre
Luk dørene ind til de rum, som har en lavere temperatur (f.eks. mellem stue og soveværelse).
En høj returtemperatur kan også skyldes fejl på dit tekniske anlæg. Det kan f.eks. være, at radiatorerne er for små, eller at varmeanlægget er lavet som et såkaldt et-strengs-anlæg (ældre huse). Der kan også være tale om fejl på din fjernvarmeunit.
Har du en høj returtemperatur, tilbyder vi et gratis vejledningsbesøg af vores serviceteknikker.
Nogle gange er vi nødsaget til at lukke for fjernvarmen i en kortere periode, fx for at reparere fjernvarmerørene. Det betyder, at din bolig ikke bliver opvarmet i perioden. Lukning af fjernvarme kan også betyde, at der kan være perioder uden varmt vand.
I forbindelse med tilkobling af nye fjernvarmerør eller lignende, kan der forekomme støjgener i radiatorer og andre varmeinstallationer. Der kan ligeledes forekomme mindre støjgener i nogen tid efter afbrydelsen.
Virker din radiator ikke, eller er den enten helt varm eller kold, kan det skyldes flere forhold.
- Termostaten/ventilen er defekt:
Inden du tilkalder en VVS’er, kan du prøve at bevæge termostaten frem og tilbage et par gange. Måske har den bare sat sig fast.
- Luft i radiatoren:
Klukker din radiator, eller er den kold i toppen og varm i bunden, kan det være, at der er luft i dit system. Luften kan f.eks. være kommet, hvis vi har renoveret ledninger tæt på din bolig.
Du skal tilkalde en VVS-installatør, hvis ovenstående ikke har afhjulpet problemet.
Vi har tre typer målere i brug hos vores fjernvarmekunder. Her kan du se dem alle. Find din egen og prøv Kampstrups interaktive måler.
Klik på billedet på den måler, du har. Så kommer du ind på en interaktiv måler, hvor du kan trykke på knapperne.
Det interessante er at finde returtemperaturen. Jo mere afkølet dit vand er, jo bedre. Og der er penge at spare. Se filmen her på siden om det. Eller læs mere her.
Varmemåler. Type 601.
Tryk fire gange på pilen for at se returtemperaturen. Displayet skal vise t 2 og en temperatur. Tryk derefter på mappen under pilen for at se den gennemsnittelige returtemperatur i indeværende år. Denne type har ingen tilbage-knap, så du skal trykke videre på pilen for at se flere informationer.
Varmemåler. Type 602.
Tryk fire gange på pilen for at se returtemperaturen. Displayet skal vise t 2 og en temperatur. Tryk derefter på mappen under pilen for at se den gennemsnittelige returtemperatur i indeværende år. Denne type har ingen tilbage-knap, så du skal trykke videre på pilen for at se flere informationer.
Varmemåler. Type 603.
Tryk fire gange på højrepilen for at se returtemperaturen. Displayet skal vise t 2 og en temperatur. Tryk derefter på den midterste knap for at se den gennemsnittelige returtemperatur i indeværende år. På venstre-pilen kan du trykke tilbage og se andre informationer.
Fjernaflæste målere aflæses automatisk til årsafregning den 31/12 ved midnatstid. Hvis du har modtaget et aflæsningskort, bedes du udfylde det og indsende aflæsningen til os, da der er tale om en kontrol af systemet.
Du kan følge forbruget på minForsyning.
I jagten på utætheder tilsætter vi grøn farve til fjernvarmevandet. Farven vil synliggøre eventuelle utætheder i ledningsnettet eller i kundernes installationer.
Hvis du opdager, at der kommer grønt vand ud af din vandhane, skal du kontakte en VVS-installatør for at få udbedret fejlen i din installation.
Hvis du opdager grønt farvestof i f.eks. søer, åer eller vandløb, skal du kontakte Silkeborg Forsyning.
Det anvendte farvestof er ufarligt for mennesker og dyr, og anvendes bl.a. i flere typer kosmetik.
Fakta om farvestoffet:
Navn på farvestof: Uranin
- Koncentration i fjernvarmevandet: 0,0002 %
- Total mængde farvestof i fjernvarmenettet: 10 kg
Det er forbudt at installere elopvarmning i ny bebyggelse i områder, der bliver eller vil blive opvarmet fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Forbudet gælder også væsentlige til- og ombygninger, der kan sidestilles med ny bebyggelse.
Det er endvidere forbudt at erstatte en eksisterende ejendoms opvarmningssystem med elvarme.
Spørgsmål om elvarmeforbud skal rettes til varmeplanmyndigheden hos Silkeborg Kommune.
Din ejendom kan være omfattet af tilslutningspligt til fjernvarme. Det kan f.eks. være oplyst i lokalplanen for dit hus eller tinglyst på ejendommen.
Har du spørgsmål om tilslutningspligt til fjernvarme, skal du rette henvendelse til varmeplanmyndigheden hos Silkeborg Kommune.
Vi er, ligesom alle andre fjernvarmeværker, underlagt varmeforsyningsloven. Det betyder, at vores økonomi skal ”hvile-i-sig-selv” og at vi dermed ikke må tjene penge på at levere fjernvarme til dig.
Reglerne i varmeforsyningsloven regulerer hvilke nødvendige omkostninger, som fjernvarmeværker må indregne i deres priser. Hvert år indsender vi budget og regnskab til Forsyningstilsynet, som har myndighedsopgaven på fjernvarmeområdet.
I vores "Orbi Go" kort kan du finde ledningsoplysninger om Silkeborg Forysnings forskellige ledningsarter, afløb, fjernvarme, vand og øvrige kabler og rør.
Her har du mulighed for at søge adresser frem samt tænde og slukke for visningen af de enkelte ledningsarter.