Solcellepark

Bliv klog på fjernvarme

Find forskellig nyttig viden om fjernvarme fra Silkeborg Forsyning.

Du kan følge dit forbrug på minForsyning. Her kan du se, hvor meget varme du bruger helt ned på timeniveau. 
 

Brug din gulvvarme optimalt

  • Find en fast, god indstilling og undgå at skrue på termostaterne til gulvvarmen for ofte. Det kan tage cirka et halvt døgn, før justeringen slår igennem.
     

Tjek din returtemperatur

  • Jo koldere returtemperaturen på dit fjernvarmevand er, jo bedre har du udnyttet varmen i vandet.
     
  • Med en returtemperatur på under 33 grader kan du spare på varmeregningen. Se mere om returtemperatur.
     

Indstil temperaturen korrekt

  • 21 grader er en fin temperatur for de fleste. Hver ekstra grad betyder fem procent højere varmeforbrug. Tag en trøje og hjemmesko på, hvis du fryser.
  • Vi ved dog, at flere gerne vil have forskellige temperaturer i forskellige rum. Fx vil de fleste gerne have det varmt på badeværelset, køligere i soveværelset og lige tilpas i stuen. Hvis du har forskellige temperaturer i dine rum, er det vigtigt, at du lukker døren ind til de kolde rum. På den måde undgår du at bruge unødig varme på at opvarme et rum, du gerne vil holde køligere. Det samme gælder ved de rum, som du gerne vil holde varme. 
     

Brug radiatoren rigtigt

  • Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. Lad ikke én radiator køre på fulde drøn, mens andre er slukket. Det er mere økonomisk, at de hjælper hinanden.
     
  • Radiatoren skal være varm i toppen og kold i bunden.
     
  • Dæk aldrig radiatoren af med vasketøj. Sørg for at der er frit over, under og foran radiatorerne, det giver de bedste driftsbetingelser.
     

Giv luft til termostaten

  • Dæk aldrig termostaten til med møbler, gardiner eller tøj. Der skal være godt med luft rundt om selve termostaten.
     

Indstil dit varme vand korrekt

  • Indstil temperaturen på det varme brugsvand korrekt: 
    • 50-55 °C ved varmtvandsbeholder
    • 48-50 °C ved varmeveksler
       
  • Ved en højere temperatur er der risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet og tilkalkning af vandvarmer og varmtvandsrør. Ved lavere temperatur er der risiko for udbredelse af legionellabakterier.
     
  • Tag brusebad i stedet for karbad, og gør badet så kort som muligt. Husk at slukke for vandet, når du sæber dig ind.
     

Tjek din isolering

  • Sørg for at rør, ydermure og loft er velisoleret.
     
  • Vælg energiruder frem for almindelige vinduer.
     
  • Tjek, at døre og vinduer er helt tætte – anvend f.eks. tætningstape.
     

Husk at lufte ud

  • Luft jævnligt ud. Det kræver mere energi at opvarme fugtig luft. Og den friske luft er god for dit indeklima. 

Bliv klogere på, hvordan Silkeborg Forsyning producerer fjernvarme, herunder vores produktionsanlæg og sammensætning af brændsel. 

Se temaside om produtionsanlæg og brændselssammensætning

Enkel test kan afsløre utætheder i husets installationer

  1. Luk for den koldeste hovedhane på din fjernvarmeinstallation. Drej med uret, så håndtaget står på tværs af røret. Skru helt op for mindst én radiator og vent i  5 - 10 minutter.

  2. Varmemåleren: Tryk på den grønne knap, til den lille sorte pil står over måleenheden l/h(liter pr. time). Måleren viser nu hvor meget vand der aktuelt løber gennem anlægget. Tallet på displayet skal være 0, ellers er der en utæthed i installationen og du skal tilkalde en VVS installatør for at få utætheden udbedret.

    Når du trykker på den grønne knap kommer der forskellige visninger frem. Du skal ikke være bange for at gøre noget forkert. Måleren skifter automatisk tilbage til den første visning et par minutter efter at du sidst har betjent den.

    OBS! Hvis der kommer et E yderst til venstre i displayet, så kontakt os straks. Det kan være fordi måleren er i uorden.

  3. Efter testen åbnes langsomt for den lukkede hovedhane, så håndtaet står på langs med røret.

 

Synlige tegn på utætheder

Hvis du kan se, at der er tendens til råd eller svamp i huset, "mærkelige buler" på gulv, loft eller vægge eller pludselig opståede varme områder i gulvet, så er der grund til mistanke. Det kan nemlig skyldes, at et skjult rør er utæt.

Går du med overvejelser om, hvilken type opvarmning du skal vælge til din bolig?

I dag står langt de fleste, der skal have ny opvarmningskilde til deres bolig, med et valg om enten fjernvarme eller varmepumpe.

Læs mere om, hvilke fordele der er ved fjernvarme kontra en varmepumpe her.

 

Almindelige bestemmelser     

Tekniske bestemmelser (inkl. tillæg 1 og 2)

Tekniske bestemmelser er mest henvendt til VVS’erne og andre fagfolk. ​

  

Hvis du gerne vil have en rundvisning på kraftvarmeværket og i solparken, kan du sende en forespørgsel

Silkeborg Fjernvarmes historie

Gennem 50 år (1953 - 2003)

Helt generelt om fjernvarme: 
www.fjernvarme.info

Skolemateriale der kan bruges af skolelærere:
www.fjernvarmeskolen.dk

Energirådgivning via Energistyrelsens hjemmeside:                                  
https://sparenergi.dk/

Faktaside fra Dansk Fjernvarme:
www.danskfjernvarme.dk/om-os/fakta-om-fjernvarme 

Kort over forsyningsområde

Vores forsyningsområde med fjernvarme dækker næsten hele Silkeborg By samt Funder og Funder Kirkeby. Områdeafgrænsningen bliver løbende ændret og udvidet i takt med nye udstykninger.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om der er fjernvarme i dit område.