Få styr på din returtemperatur og spar penge på varmeregningen

Din adfærd har stor betydning for størrelsen af din varmeregning.

• Stuetemperaturen bør ikke overstige 21°C - hver ekstra grad giver ca. 5% større varmeudgift.

• I mindre benyttede rum er 15°C nok.

• Skru lidt ned for varmen, når du er væk i længere tid.

• Åben aldrig kun én radiator for fuld varme, hvis der er flere radiatorer i rummet.Det er mere økonomisk at åbne alle radiatorer for svag varme - også selv om en enkelt let kunne klare behovet.

• En radiator bør ikke blive varm i bunden.

• En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. Gardiner og større møbler bør derfor ikke skærme for radiatoren. Hæng ikke tøj til tørre direkte på radiatoren.

• Luft ud dagligt, det giver et bedre indeklima. Bedst er det med gennemtræk i mindst 5-6 minutter. Husk at lukke for termostaten imens.

• Temperaturen på det varme brugsvand bør være omkring 55°C. Ved højere temperaturer opstår der risiko for tilkalkning i varmtvandssystemet, og det øger varmeudgiften.

• Husk også at brusebad er billigere end karbad. 

Opvarm kun dit varme brugsvand til den nødvendige temperatur. Har du en varmtvandsbeholder eller temperaturstyret brugsvandsveksler, er det vigtigt, at varmtvandstemperaturen ikke er for høj, da det kan medføre høj returtemperatur.

• Som udgangspunkt skal temperaturen i en varmtvandsbeholder være mindst 50°C.
• Temperaturen i en brugsvandsveksler kan holdes lavere på ca. 45°C.
• Trykstyrede brugsvandsvekslere kan med fordel justeres efter årstiden, da fremløbstemperaturen ændres løbende gennem året. 

Hvis dit brugsvand pludseligt bliver meget varmt, kan det skyldes en defekt styreventil. Kontakt en VVS-installatør.

I sommerperioden vil afkølingen være meget svingende, afhængig af varmebehovet til brugsvandsopvarmning og afhængigt af opvarmningsform (beholder/veksler).

Termostater og følere på dine radiatore skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.

Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum. De er forsynet med en føler i håndtaget eller en fjernføler placeret på væggen. Termostaterne regulerer, så der altid er den ønskede temperatur i lokalet. Termostaterne sørger automatisk for, at der bliver skruet op for varmen til radiatorerne ved faldende rumtemperatur, og omvendt ved stigende temperatur.

Vær opmærksom på evt. solindfald, der kan give en misvisende høj temperatur, hvis det rammer en føler.

En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator. En tildækket/afskærmet radiator kan ikke afgive varmen tilstrækkelig effektivt og er dermed med til at sende varmt fjernvarmevand retur i systemet.

Brug altid alle radiatorer i samme rum, det giver absolut den mest behagelige varme og giver samtidig den størst mulige varmeflade og dermed den bedste afkøling.

Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der ”hjælpes” ad med opvarmningen. Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest hensigtsmæssige måde.

Husk altid at lukke for termostaterne, når du lufter ud, for at spare på varmeenergien. Udluftning bør ske i korte intervaller og gerne flere gange om dagen.

Undgå at lade vinduer stå på klem i længere tid ad gangen. Den friske kølige luft, der kommer ind, vil påvirke termostaterne, som automatisk begynder at skrue op for varmen, og dette påvirker unødigt varmeforbruget.

Hold også døre lukket mellem rum med meget forskellig temperatur.

Kontroller om radiatorerne er store nok. Når radiatoren og termostaten fungerer, som de skal, er radiatoren varm i toppen og kold i bunden. Er din radiator varm i bunden, kan det skyldes, at den er for lille til det pågældende rum.

Kan en radiator ikke følge med til at varme rummet op, med en indstilling på eks. 3, nytter det ikke at skrue den helt op på 5, radiatoren vil stadigt ikke kunne følge med. Du bør da overveje at kontakte en VVS-installatør og få monteret en tilstrækkelig stor radiator.

Man kan sikre den rette gennemstrømning til den enkelte radiator ved at montere forindstillelige radiatorventiler. En sådan ventil sikrer, ved korrekt forindstilling, at der ledes den rette vandmængde gennem radiatoren, med den optimale udnyttelse af fjernvarmevandet. Kontakt evt. en VVS-installatør

Har du et anlæg med opblanding(pumpe), bør fremløbstemperaturen justeres op og ned efter årstiden. Jo lavere fremløbstemperatur, jo lavere returtemperatur. Til dette kan man få et automatisk vejrkompenseringsanlæg, der selv justerer fremløbstemperaturen i varmeanlægget efter udetemperaturen.

Fremløbstemperaturen bør ikke være højere, end at varmeanlægget til enhver tid lige kan opvarme huset. Dette gælder både radiatoranlæg og gulvvarme.

• Drej fremløbstermostaten til en temperatur på 35-40 °C til radiatoranlægget, gulvvarme 27-30 °C i starten og slutningen af fyringssæsonen i fyringssæsonen - september/oktober og april/maj
• Hæv temperaturen med 5-7 °C til radiatoranlægget, gulvvarme 2-4 °C, når det bliver koldere i eks. oktober/november. og marts/april.
• Skru yderligere 5-7 °C op til radiatoranlægget, gulvvarme 2-4 °C, når kulden for alvor sætter ind senere på fyringssæsonen. typisk november - februar.

Temperaturerne er vejledende og kan variere fra hus til hus.

Graddage er den positive forskel mellem en konstant indendørstemperatur og den gennemsnitlige udendørstemperatur set over en periode f.eks. et døgn eller en måned.

Forklaring

Tallet for graddage fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning af vores huse på baggrund af klimaet. Jo større graddagetal, jo større forbrug. Forbruget af energi til opvarmning af huse er specielt vigtigt i vores del af verden, da omtrent halvdelen af al energi bruges til netop opvarmning.

Den konstante indendørstemperatur kalder man basistemperaturen.

I Danmark og de fleste andre steder i Europa er basistemperaturen sat til 17°C, som således er den temperatur, varmeanlægget skal levere energi til.

Det lyder umiddelbart som en noget kølig indendørstemperaturer, men som regel kan man tillægge omkring 3°C fra de såkaldte sekundære varmekilder som os selv, belysning, hårde hvidevarer, TV, computere osv. Dvs. at vi indendørs har ca. 20°C eller derover og det lyder mere rimeligt.

Er døgnmiddeltemperaturen + 5°C registreres der således 17 - 5 = 12 graddage for dette døgn. Det betyder at du selv skal opvarme boligen 12 grader i dette døgn.

Energiforbrug til opvarmning af brugsvand indgår ikke i graddagstallet, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen. Vi beregner derfor 1.000 graddage pr. år til opvarmning af brugsvand.

Solskin og vind influerer på den energimængde, man skal bruge til opvarmning, og derfor er der også behov for at korrigere de “rå graddage” beregnet ud fra temperaturen med et bidrag, der i tilfælde af solskin nedsætter graddagetallet og omvendt øger det, når vindhastigheden er over et vist niveau.