Produktionsanlæg og brændselssammensætning

Produktionsanlæg

Herunder kan du se, hvordan fjernvarmen hos Silkeborg Forsyning bliver produceret.

Silkeborg Kraftvarmeværk leverer varme til alle Silkeborg Forsynings fjernvarmekunder.

Fakta om kraftvarmeværket:

  • Danmarks største decentrale naturgasfyret kraftvarmeværk
  • Idriftsat: December 1995
  • El-kapacitet: 108 MW
  • Varmekapacitet: ca. 225 MW (inkl. gaskedel og to elkedler på adressen)
  • Brændsel: Naturgas
  • Teknologi: 1 stk. dampturbine samt 2 stk. flyafledte gasturbiner (en Boeing 747-flyvemaskine har 4 stk.)
  • Lasttype: Grund- og mellemlast 
  • Årlig produktion (senest kendte data): 205.208,87 MWh, overskudsvarme 9.227,62 MWh

Når der produceres (for) meget el fra vindmøller, så udnytter vi det ved at opvarme to meget store elkedler.

Fakta om elkedel 1:

  • Opstillet på Silkeborg Kraftvarmeværk
  • Idriftsat: 4. kvartal 2015
  • Effekt: 30 MW (svarer til ca. 15.000 standard-køkken elkedler)
  • Producerer varme, når vindmøllerne producerer (for) meget strøm.
  • Lasttype: Grund- og mellemlast

Fakta om elkedel 2: 

  • Opstillet på Silkeborg Kraftvarmeværk
  • Idriftsat: Ultimo 2022
  • Effekt: 50 MW
  • Producerer varme, når vindmøllerne producerer (for) meget strøm.
  • Lasttype: Grund- og mellemlast

Årlig produktion (senest kendte data): 55.801 MWh

Omkring 20% af fjernvarmen fra Silkeborg Forsyning kommer direkte fra solen.

Fakta om solfangeranlægget:

Antal solfangere: 12.436
Solfangerareal: 156.694 m²
Beliggenhed: Sejling Hede
Beregnet årlig produktion: 80.000 MWh svarende til årsforbruget på 4.400 almindelige parcelhuse. 
Årlig produktion (senest kendte data): 76.561 MWh
Andel af samlet varmebehov: cirka 20 % (resten dækkes af naturgas og overskuds-el) 
Idriftsættelse: Udgangen af 2016 - verdens største anlæg.
Levetid: Minimum 25 år
​Lasttype: Grund- og mellemlast

Læs mere om solvarme og solvarmeanlægget.

Vi har tre varmecentraler/-værker fordelt rundt omkring i byen. Disse værker fungere som backup til vores normale produktion. Dermed kan vi sikre varmeforsyningen i tilfælde af ledningsarbejde og driftsstop på vores normale produktionsanlæg .​

Hostrupsgade 

  • Bygget i 1953
  • 4 stk. gaskedler
  • 4 stk. oliekedler
  • Samlet produktionskapacitet ca. 63 MW
  • Lasttype: Gaskedler spids/reservelast, oliekedler reservelast 

Kejlstrupvej 

  • Etableret i 1964
  • 2 stk. gaskedler
  • 5 stk. oliekedler
  • Samlet produktionskapacitet ca. 93 MW
  • Lasttype: Gaskedler spids/reservelast, oliekedler reservelast 

Arendalsvej 

  • Overtaget i 1986, men oprindelig bygget af boligforeningen til at forsyne boligforeningens bygninger omring Arendalsvej.
  • 2 stk. gaskedler hvoraf en også kan skifte over til olie.
  • Samlet produktionskapacitet ca. 7 MW
  • Lasttype: Gaskedler spids/reservelast, oliekedler reservelast 

Årlig produktion (senest kendte data): Gaskedler 36.444,20 MWh, oliekedler 20.090,22

Silkeborg Forsyning arbejder med en ambitiøs plan, der sænker CO2-udledningen markant fra fjernvarmeproduktionen. Senest i 2030 vil CO2-udledningen fra selve fjernvarmeproduktionen være næsten væk. 

Vores vej til mere klimavenlig fjernvarme

2016 – 2019
Solpark og røggasanlæg til 640 millioner kroner reducerer CO2-udledningen med 45 procent.

2021 – 2025
Elkedel, varmepumper og biomassenalæg til 341 millioner kroner giver en CO2-reduktion på omkring 83 procent.

2025 – 2030
Teknologier, samarbejdspartnere og sektorkobling undersøges.

 

Læs mere om vores investeringer i at udfase naturgassen i fjernvarmeproduktionen her. 

Bliv klogere på biomasseanlægget

Det er der flere gode grunde til.

Ved at investere i et biomasseanlæg skaber vi yderligere diversificering og øger dermed forsyningssikkerheden. Det er for risikabelt at lægge alle æg i én kurv, så ved at introducere biomasse hjælper investeringen os med at sprede risikoen.

Vores anlæg er unikt designet til at anvende have-/parkaffald (HPA), hvilket adskiller det fra traditionelle anlæg, der overvejende bruger skovbaseret træflis og træpiller.

Endelig viser vores beregninger, at varme produceret på vores biomasseanlæg vil være konkurrencedygtig sammenlignet med alternative energikilder. Så vi sikrer ikke bare forsyningen men også den billigst mulige varme til forbrugerne.

Anlægget vil bidrage til stabiliserede varmepriser ved at bruge lokal biomasse som en billig og vedvarende energikilde. Dette reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer, som ofte er underlagt store prisudsving på grund af geopolitiske forhold og udsving i markedet.

Ved at bruge lokal biomasse sikrer vi også en mere forudsigelig prisstruktur, da transportomkostningerne, der jo er påvirket af internationale olie- og gaspriser, kun udgør en mindre del af den samlede brændselsomkostning.

Biomasse er desuden en vedvarende ressource, hvilket betyder, at vi ikke risikerer knaphed på samme måde som med fossile brændstoffer. Dette giver os mulighed for at planlægge og forudsige varmepriserne mere præcist over længere perioder.

Det er forventningen, at anlægget alt overvejende skal brænde lokal biomasse i form af have- og parkaffald (HPA). HPA omfatter også træ fra rydninger i forbindelse med ny infrastruktur og bebyggelse, materiale fra råstofgravning og nybyggeri samt biologisk materiale fra beskæringer og vedligeholdelse af veje, jernbaner, elledninger og andre områder, herunder lovpligtig beskæring langs vandløb.

Hvis vi i perioder mod forventning ikke kan skaffe nok HPA, vil vi anvende lokal træflis som erstatning.

På sigt kan vi muligvis begynde at bruge alternative biobrændsler som restprodukter fra konsum- eller foderindustri og nøddeskaller i anlægget. Hvis det bliver teknisk og økonomisk muligt, vil disse materialer blive brugt som supplement til HPA. Vi er dog ikke klar til dette endnu.

Vi kan producere en del have- og parkaffalds-brændsel (HPA) på Silkeborg kommunes egne genbrugsplader. Men ikke nok til at dække forbruget. Derfor vil vi også få tilført HPA fra omkringliggende genbrugspladser.

Ja, haveaffaldet skal forarbejdes, før det kan bruges som brændsel. Det skal gennemgå en proces, der inkluderer lagring, nedtørring, biologisk formuldning, knusning, sortering og yderligere lagring. Denne proces fjerner jord, sten og andet materiale, der ikke kan brænde. I Silkeborg kommune varetager Silkeborg Genbrug og Affald denne proces med egne maskiner og personale.

Nej. Røggassen bliver renset så grundigt, at det stort set kun er vanddamp, der kommer op ad skorstenen. 

Brændselssammensætning

Kraftvarmeværk 53,55 %
Elkedler 23,55 %
Gaskedler 3,91 %
Overskudsvarme 2,07 %
Solvarme 16,92 %

Sådan skal diagrammet forstås

Silkeborg Forsyning producerer fjernvarme fra forskellige kilder, som du kan se her.

Gas udgør omkring 57 procent af fjernvarmen. De 53 procent bruger vi i kraftvarmeværket, hvor vi laver både fjernvarme og strøm. De knap 4 procent bruges i gaskedler, hvor der kun bliver produceret varme. På den måde kommer vi samlet op på cirka 57 procent gasandel i fjernvarmen.

OBS: Tallene opgøres årligt, så selvom dette er de nyeste tal, er de fra 2023. 

Se iøvrigt, hvordan vi arbejder på at blive helt naturgasfri i fjernvarmen.