KONKURRENCEANKENÆVNET STADFÆSTER AFGØRELSE I KONKURRENCESAG
20. november 2024
20. november 2024
Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse i konkurrencesagen.
Konkurrencesagen handler om salg af reservekapacitet til elmarkedet og et meget begrænset samarbejde mellem Silkeborg Varme og virksomheden Effekthandel.
Med stadfæstelsen har Konkurrenceankenævnet vurderet, at reglerne i konkurrenceloven er overtrådt.
Konkurrenceankenævnet har ikke taget stilling til en eventuel bøde. Sagen går nu videre til Sø- og Handelsretten. Silkeborg Varme afventer afgørelsen.
Som bestyrelsen for Silkeborg Forsyning tidligere har meldt ud, så havde Silkeborg Varme ingen intention haft om at bryde reglerne.
Hensigten for Silkeborg Varme var effektivitet og ressourcebesparelse i arbejdet med at indmelde priser i systemet - ikke at opnå højere afregningspriser.
Desuden oplyste Effekthandels advokat fra begyndelsen af samarbejdet, at ordningen ikke gav anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder.
Samarbejdet med Effekthandlen var meget begrænset og blev standset, da konkurrencemyndighederne henvendte sig med betænkeligheder om konstruktionen.
Blandet andet derfor besluttede bestyrelsen i december 2023, at Konkurrencerådets afgørelse skulle ankes til Konkurrenceankenævnet.
Silkeborg Forsyning kan ikke kommentere yderligere på sagen, da den fortsat pågår. Der vil forventeligt gå en længere periode, før der kommer en endelig afgørelse på sagen.