Luftfotos af Skægkær og Sejling

Fjernvarme til Skægkær og Sejling

Nem, konkurrencedygtig og mere klimavenlig

Den 1. december 2023 lå tilslutningen til fjernvarme på 64% - over målet på minimum 60%. Fjernvarmeprojektet i Skægkær, Sejling og på de 15 adresser i Balle er derfor i fuld gang med at blive udført. 

Status på tilslutningsprocent: 74%

(Opdateret maj 2024)

Hvad sker der, når fjernvarmerørene er gravet ned hos mig?

Når rørene er gravet ned på din vej, og stikledningen er lavet på din grund, vil du blive kontaktet hurtigst muligt.

Hvis du har valgt at købe din fjernvarmeunit af os eller fjernvarme på abonnement (Unit+), hører du fra vores installatør Kjellerup VVS. Hvis du har valgt selv at købe din unit, hører du fra os.

 

Garantiordning

Hvis din eksisterende varmeløsning går i stykker, inden fjernvarmen er kommet til din ejendom, hjælper vi dig. Vi tilbyder en garantiordning til tilmeldte ejendomme i Skægkær og Sejling, der har underskrevet en tilmeldingskontrakt.

Læs mere og gør brug af garantiordningen.

Fjernvarme er mere klimavenlig

Fjernvarme luner inde og gør nytte ude. I 2025 vil CO2-udledningen fra Silkeborg Forsynings fjernvarmeproduktion være sænket med 83% set i forhold til 2016, hvor vi begyndte at udfase naturgas. I 2030 vil CO2-udledningen fra vores fjernvarmeproduktion være næsten væk. 

Fjernvarme er nemmere

Når du først har fjernvarme, et det nemt og bekvemt. Det er driftssikker, lydløs og selvkørende opvarmning, som du sjældent skal tænke over. En fjernvarmeunit har en lang levetid, og serviceomkostninger er væsentligt lavere end på naturgaskedler og varmepumper.

Fjernvarme er konkurrencedygtig

Du får en varmeløsning, der er konkurrencedygtig set i forhold til andre opvarmningsformer. I perioden fra 2020 til 2022 var fjernvarme billigere end både naturgas og varmepumpe. Din boligs værdi kan også øges, blandt andet fordi du kan opnå et bedre energimærke. 


Fjernvarme er fremtiden

Næsten 2 ud af 3 danske husstande har allerede fjernvarme. Og endnu flere kommer til i fremtiden. Ambitionen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er nemlig, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Har du et gasfyr, kan du derfor forvente, at du bliver nødt til at skifte opvarmningsform. 

Priser

Tilmeld dig nu og spar 15.400 kroner. 

Kampagnepris på tilslutningsbidrag 22.500 kroner. Normalpris 37.900 kroner (2023-pris).


 

TRIN 1: Tilmeld dig fjernvarme

Tilmeldingsformularen er ikke bindende. Når du har udfyldt den, modtager du en eller flere kontrakter til underskrivelse. Det er først her, du indgår en aftale med os.

Har du ikke MitID og skal bruge hjælp til at tilmelde dig manuelt? Så besøg os i fjernvarmetraileren og få hjælp til tilmeldingen. Se hvor og hvornår, du kan besøge fjernvarmetraileren her.   

HUSK: Vælg 'Skægkær og Sejling udbygningsprojekt' under 'Ejendomstype'.

TRIN 2: Bestil dit fjernvarmeanlæg

Når du har tilmeldt dig fjernvarme, skal du bestille et fjernvarmeanlæg – kaldet en fjernvarmeunit. Silkeborg Forsyning tilbyder to produkter: Unit⁺ og Køb selv.

Hvad siger fjernvarmekunderne?

 

  

Hvordan foregår en fjernvarmetilslutning?

 

Folder om projektet

Forventet tidsplan og fasekort

Kontakt os

Har du spørgsmål til projektet?

Ring 89 20 64 00 

Mail fjernvarme@silkeborgforsyning.dk